090720-Mazanti-Odense-faciliteter-019.jpg
15/05/2024

Velkomn køber grund og realiserer selskabets første boligprojekt i Haslev

Ejendomsselskabet Velkomn, der blev etableret i 2023 og har den britiske kapitalfond Matter Real Estate i ryggen, præsenterer nu udviklingen af sit første boligprojekt, Lysholm Have, i Haslev. Mazanti-Andersen har rådgivet Velkomn under selskabets etablering og nu i forbindelse med denne næste fase.

Lysholm Have, beliggende i Haslev på Sjælland, bliver det første boligprojekt af mange for Velkomn, der har ambitiøse planer om at udvikle mellem 800 og 1200 boliger i provinsbyer i Danmark. 

Grunden i Haslev, der tidligere husede Det Blå Marked, Skandinaviens største indendørs kræmmermarked, vil nu blive omdannet til et moderne boligområde bestående af 154 lejeboliger. Lysholm Have vil omfatte en blanding af række- og gårdhavehuse med størrelser på mellem 65 og 125 kvadratmeter, der er designet til at imødekomme forskellige husstandstyper, herunder nystiftede familier, seniorer og singler.

Peter Uldall Borch, CEO hos Velkomn, fremhæver Haslev som den ideelle lokation for dette projekt og fremhæver dets nærhed til større byer, transportmuligheder og essentielle faciliteter. Projektet bliver opført efter 2029-standarder i forhold til bygningsreglementets aktuelle krav til CO2-udledning og certificeres med DGNB Guld. Lysholm Have vil også inkludere fælles ladestandere samt grønne fællesarealer for beboerne. 

Rækkehusene i Haslev forventes at stå klar til indflytning i 2025. Dette markerer blot begyndelsen på Velkomns ambition om at levere moderne og attraktive boliger:

”Jeg kan godt love, at Haslev blot er den første i rækken af mange fremtidige projekter, og derfor er det også en stor fornøjelse endelig at kunne skrive under på grunden og dermed tage Velkomn ind i en ny fase af virksomhedens historie,” udtaler CEO Peter Borch.

Stort tillykke til Velkomn med denne første milepæl.