Anne Krebs er udnævnt til associeret partner i Mazanti-Andersen
Det er med stor glæde, at vi pr. 1. januar 2025 har udnævnt advokat Anne Krebs til associeret partner i Mazanti-Andersen.
Anne kom i 2022 til Mazanti-Andersen med en solid international og kommerciel baggrund, blandt andet fra IT- og tech-branchen, som VP for legal, compliance og risk management. Hun har med sine stærke kompetencer og erfaring udmærket sig inden for sine specialer og skal fremover i endnu højere grad bidrage til den fortsatte udvikling af Mazanti-Andersen.
Anne er specialist inden for tech og data, hvor hun forener viden om IPR, AI og compliance. Anne bistår både danske og internationale virksomheder inden for biotech og SaaS/Cloud-løsninger, herunder om licensrettigheder og distribution, og har desuden stærke kompetencer inden for persondataret (GDPR) og risikostyring. Anne er både dansk advokat og medlem af New York State Bar.
Om udnævnelsen af Anne til associeret partner i Mazanti-Andersen fortæller partner Frederik B. Hasling:
”Anne er en stærk kapacitet, der skaber værdi for vores klienter med rådgivning på højeste niveau inden for højaktuelle områder som compliance, AI og tech generelt. Hun har en særlig evne til at omsætte komplekse områder til konkret rådgivning, og som associeret partner får hun en central rolle i at videreudvikle vores rådgivning og styrke Mazantis position på disse områder."
Vi ser frem til det fortsatte samarbejde og ønsker Anne stort tillykke med udnævnelsen og den nye rolle.