Skærpede klimakrav i byggeriet og grønne klausuler i erhvervslejekontrakter

Få en kort introduktion til de nye ESG-krav i byggeriet og de grønne klausuler, som vinder større indpas i erhvervslejekontrakter.

Af advokat og partner Louise Gjessing Lund Jensen og advokat Johan Wagner Frandsen.

Endnu engang skærpes kravene til byggeriet. Det sker som led i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som i de kommende år sætter ambitiøse krav til byggeriet i alle dets faser. De stigende bæredygtighedskrav gør det afgørende for alle aktører i ejendomsbranchen at arbejde strategisk med ESG. Vi belyser her de nye krav til aktører i byggeprocessen og præsenterer samtidigt forslag til grønne klausuler i erhvervslejeforhold, som kan understøtte de bæredygtighedsmål, der stilles.

Skærpede klimakrav til byggeriet i 2025

Fra 1. juli 2025 vil nye klimakrav gøre sig gældende for byggeriet, hvor CO₂-grænseværdierne gradvist sænkes frem mod 2029 (se oversigten). De nye klimakrav omfatter flere bygningstyper, og grænseværdien for bygningens forbrug vil afhænge af byggeriets art og funktion. Kravene indebærer som en ny ting, at der nu er en selvstændig grænseværdi for selve byggeprocessen. Det er en væsentlig skærpelse fra de hidtidige krav, hvor kun nybyggeri på over 1.000 m² var omfattet af kravene med en grænseværdi på 12 kg co₂e-ækvivalenter pr. m² pr. år. 

De oplistede krav for 2027 og 2029 er foreløbige og endnu ikke endeligt vedtaget. Grænseværdier skal fastsættes ud fra den nyeste viden og data, og aftaleparterne mødes medio 2026 og medio 2028 mhp. at drøfte yderligere stramning af CO₂e-kravene.

Livscyklusvurderingen (LCA)

For nybyggeri gælder der et krav om, at byggeriets klimapåvirkning skal dokumenteres med en klimaberegning og en livcyklusvurdering (LCA). LCA har siden 2023 været et krav for alt nybyggeri og indebærer, at der skal beregnes, hvor meget CO2e bygningen udleder igennem sine livscyklusfaser.

LCA er opdelt i forskellige faser, som igen er opdelt i moduler, og dækker stort set alle faser af bygningens livscyklus. Det betyder, at der bl.a. skal tages højde for produkter, der anvendes, herunder råmaterialer, transport og fremstilling (modul A1-A3), energiforbruget under bygningens drift (modul B4 og B6), og hvordan affald håndteres og bortskaffes (modul C3 og C4).

Som nævnt udvides bygningsreglementets CO₂e-krav, så det pr. 1. juli 2025 også skal omfatte klimapåvirkningerne fra selve byggeprocessen (modul A4 og A5). Byggeprocessen skal forstås som de udledninger, der bl.a. er i relation til transporten af byggematerialer og maskiner til og fra byggepladsen, samt energi- og brændselsforbruget på byggepladsen og materialespild. Fremover skal udledningerne fra byggeprocessen indgå i livscyklusanalysen (LCA-beregningen) for det nybyggeri, der er omfattet af CO2e-kravet. Byggeprocessens udledninger får sin egen, særskilte grænseværdi på 1,5 kg CO₂e/m²/år.

Derudover skal klimaberegningen inkludere overvejelser om, hvad der sker, når bygningens levetid er slut (modul C3 og C4). Her skal der vurderes potentiale for genbrug, genanvendelse eller anden form for nyttiggørelse af materialer og ressourcer, som ellers ville gå til spilde.

Hvem har ansvaret?

Udgangspunktet er, at bygherren har ansvaret for at dokumentere bygningens klimapåvirkning som en del af processen for at opnå ibrugtagningstilladelse. Der er dog nogle undtagelser til denne hovedregel. Det er således muligt, at parterne i kontrakten kan aftale, at ansvaret placeres hos enten rådgiver eller entreprenør.

En anden undtagelse gælder ved totalentreprise, hvor det som udgangspunkt er totalentreprenøren, som bærer ansvaret for dokumentationen af bygningens klimapåvirkning. Her kan det bemærkes, at totalentreprenøren bør stille ekstra krav til både underentreprenører og underleverandører om udlevering af data til brug for LCA.

Uanset hvem ansvaret påhviler, er det en god idé, at den ansvarlige indfører forpligtelser i kontraktgrundlaget om indlevering af materiale til brug for LCA i entrepriseaftalen.

Vigtige holdepunkter

For bygherre er det essentielt at implementere bæredygtighed som en central del af projektet allerede fra en spæd start. Det indebærer tidlig involvering af nøgleaktører og fleksible udbudsstrategier, hvor tilbudsgivere får mulighed for at fremsende bæredygtige løsninger som supplement til deres tilbud. Derudover bør bygherre bruge LCA-beregninger og inddrage risikostyring tilpasset projektets bæredygtighedskrav. Generelt er det vigtigt, at bygherren har et langsigtet perspektiv.

For rådgiver handler det om at udnytte mulighederne i projektets tidlige faser ved at skabe dialog med bygherre, overveje og foreslå alternativer som fx renovering fremfor nybyggeri. Derudover bør rådgiver benytte screeningsværktøjer til vurderinger og ressourcekortlægning, der fremhæver værdien af genbrugsmaterialer.

Entreprenøren kan spille en proaktiv rolle ved at foreslå konkrete tiltag ud over de krav, der måtte være stillet, som bilag i prækvalifikationsansøgningen eller i selve tilbuddet. Hvis bygherren ikke har sat begrænsninger, da bygherren ofte ikke ved præcist, hvilke bæredygtige løsninger der kan gøre en forskel. Tre konkrete tiltag, der fremmer bæredygtigheden hos entreprenøren, er fx energieffektive løsninger og reduktion af elforbrug på byggepladsen, effektiv affaldssortering, som sikrer, at materialer genanvendes og reducerer mængden af affald, der skal deponeres.