2022_10_26_MazantiCph224_High.jpg

Velkommen til Mazanti-Andersen

Mazanti-Andersen er fuld af kontraster. Det er stabilitet, men også dynamik. Det er ambition i et professionelt miljø, men samtidig fyldt med humor. Det er vindermentalitet, men også solid holdånd. Og det er stærkt fællesskab med stor respekt for den enkelte.

Advokatfuldmægtig

På din rejse fra studiet til advokat lærer du som advokatfuldmægtig den praktiske del af advokathåndværket at kende. Hos Mazanti får du de optimale rammer for, at du kan vokse og nå dit fulde potentiale - uanset hvor din karriere fører dig hen.

Alle har deres egne styrker, talenter og individuelle mål. Vores tilgang har derfor fokus på personlig udvikling og skræddersyede karriereforløb, som giver vores fuldmægtige det bedste udgangspunkt for at lande lige præcis det sted, hvor deres interesse og talent er størst. 

Vi sikrer, at du får en bred juridisk forståelse og samtidig lærer, hvordan man omsætter juraen til værdiskabende løsninger for vores klienter. 

Du bliver tilknyttet en af vores fem faggrupper, men fælles for alle vores advokatfuldmægtige er, at de bliver klædt på til at blive dygtige advokater og betroede rådgivere.

Som fuldmægtig hos os vil du opleve, at tillid, dedikation og gode relationer er kernen i vores kultur og i tilgangen til at drive forretning. Læringskurven er stejl, og du vil som advokatfuldmægtig opleve at sidde med ved bordet fra dag ét og arbejde tæt sammen med vores partnere. Du får en aktiv rolle, selvstændigt ansvar, bliver involveret i sagerne fra start til slut og får direkte klientkontakt, alt imens du bliver guidet af nogle af de dygtigste og mest erfarne juridiske rådgivere inden for hvert deres område. 

Din udvikling

Alle i Mazanti udvikler konstant deres talent og bliver bedre, og vi har en fundamental tro på, at udviklingen aldrig slutter for nogen af os. 

Udover at du deltager i den obligatoriske advokatfuldmægtiguddannelse, vil du opleve at udvikle dig både fagligt og personligt gennem vores interne performancekoncept Mazanti Learning Journey.

Vi har en performancedrevet kultur, der understøtter den enkelte i at opnå sit fulde potentiale for at sikre høj faglighed og trivsel. Mazanti Learning Journey samler alle performance understøttende initiativer under ét med det formål at skabe en stærk forretning og kultur gennem læring, videndeling og samarbejde.

Mazanti Learning Journey sikrer et konstant fokus på din faglige udvikling, samtidig med et stærkt fokus på udviklingen af dine personlige kompetencer, så de understøtter dit daglige arbejde og bl.a. gør dig fortrolig med den forretningsmæssige side af rådgiverrollen. 

Derudover får du tilknyttet erfaren advokat som mentor, som bliver din fortrolige sparringspartner i forhold til karriere og udvikling.

Den der har det godt, gør det godt

Det er ingen hemmelighed, at vores branche stiller krav. Og at vi, der er i den, stiller store krav til os selv. Men hos Mazanti tror vi på, at den der har det godt, gør det godt.

For os er et stærkt fællesskab afgørende for vores trivsel og velvære. Derfor har vi en kultur, hvor vi prioriterer sociale aktiviteter - både i og uden for arbejdstiden - gennem det vi kalder Mazanti Social Club.  

Ønsker du mere information om vores program for advokatfuldmægtige, er vi altid åbne for henvendelser. Kontakt vores HR-chef:

Maia Amdi Voigt
E-mail: mav@mazanti.dk
+45 2686 6437

2022_10_26_MazantiCph095_High.jpg