
Udover generel erhvervsretlig rådgivning har Lars Lüthjohan stor erfaring med at rådgive danske og internationale erhvervsvirksomheder og investeringsfonde inden for virksomhedsoverdragelser, børsret og venturekapital investeringer.
Lars er specialiseret i cross-border M&A og ECM transaktioner for både noterede og unoterede selskaber. Derudover har han en betydelig erfaring med børsnoteringer samt kapitalrejsninger i både noterede og unoterede selskaber.
Inden for M&A-området har han rådgivet i forbindelse med en lang række større og komplicerede virksomhedsoverdragelser og fusioner, herunder auktionsprocesser.