3WIS solgt til Muehlhan Wind Service
Mazanti Transactions har bistået virksomheden 3WIS i forbindelse med salget til Muehlhan Wind Service.
Danske 3WIS, der blev stiftet i 2018, er en førende leverandør af komplette løsninger inden for svejsning, NDT-inspektion og installation af stålkonstruktioner til on- og offshore vindindustrien og løser opgaver for blandt andet Siemens Gamesa, GE og Vestas.
Muehlhan Wind Service er en førende installations- og servicepartner inden for vindmølleindustrien og opererer i mere end 35 lande og beskæftiger omkring 1.700 medarbejdere. Muehlhan Wind Service er en del af Muehlhan Group, der i 2022 blev opkøbt af den amerikanske kapitalfond One Equity Partners.
Opkøbet af 3WIS er et betydeligt skridt i realisering af Muelhlhan Wind Services strategi om at blive en one-stop serviceudbyder inden for vindindustrien.
Mazanti Transactions har rådgivet 3WIS i forbindelse med transaktionen.