ESG i ejendomsbranchen
Skærpede klimakrav i byggeriet og grønne klausuler i erhvervslejekontrakter
Få en kort introduktion til de nye ESG-krav i byggeriet og de grønne klausuler, som vinder større indpas i erhvervslejekontrakter.
Af advokat og partner Louise Gjessing Lund Jensen og advokat Johan Wagner Frandsen.
Endnu engang skærpes kravene til byggeriet. Det sker som led i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som i de kommende år sætter ambitiøse krav til byggeriet i alle dets faser. De stigende bæredygtighedskrav gør det afgørende for alle aktører i ejendomsbranchen at arbejde strategisk med ESG. Vi belyser her de nye krav til aktører i byggeprocessen og præsenterer samtidigt forslag til grønne klausuler i erhvervslejeforhold, som kan understøtte de bæredygtighedsmål, der stilles.
Skærpede klimakrav til byggeriet i 2025
Fra 1. juli 2025 vil nye klimakrav gøre sig gældende for byggeriet, hvor CO2-grænseværdierne gradvist sænkes frem mod 2029 (se oversigten). De nye klimakrav omfatter flere bygningstyper, og grænseværdien for bygningens forbrug vil afhænge af byggeriets art og funktion. Kravene indebærer som en ny ting, at der nu er en selvstændig grænseværdi for selve byggeprocessen. Det er en væsentlig skærpelse fra de hidtidige krav, hvor kun nybyggeri på over 1.000 m2 var omfattet af kravene med en grænseværdi på 12 kg co2e-ækvivalenter pr. m2 pr. år.
Klimakrav for bygninger |
2025 |
2027 |
2029 |
Feriebolig under 150 m2 |
4,0 |
3,6 |
3,2 |
Enfamiliehus, rækkehus, tinyhouses og ferieboliger over 150 m2 |
6,7 |
6,0 |
5,4 |
Etageboliger |
7,5 |
6,8 |
6,1 |
Kontorbygninger |
7,5 |
6,8 |
6,1 |
Institutioner |
8,0 |
7,2 |
6,4 |
Andet nybyggeri – fx butikker, lagerhaller og parkeringshuse |
8,0 |
7,2 |
6,4 |
De oplistede krav for 2027 og 2029 er foreløbige og endnu ikke endeligt vedtaget. Grænseværdier skal fastsættes ud fra den nyeste viden og data, og aftaleparterne mødes medio 2026 og medio 2028 mhp. at drøfte yderligere stramning af CO2e-kravene.
Livscyklusvurderingen (LCA)
For nybyggeri gælder der et krav om, at byggeriets klimapåvirkning skal dokumenteres med en klimaberegning og en livcyklusvurdering (LCA). LCA har siden 2023 været et krav for alt nybyggeri og indebærer, at der skal beregnes, hvor meget CO2e bygningen udleder igennem sine livscyklusfaser.
LCA er opdelt i forskellige faser, som igen er opdelt i moduler, og dækker stort set alle faser af bygningens livscyklus. Det betyder, at der bl.a. skal tages højde for produkter, der anvendes, herunder råmaterialer, transport og fremstilling (modul A1-A3), energiforbruget under bygningens drift (modul B4 og B6), og hvordan affald håndteres og bortskaffes (modul C3 og C4).
Som nævnt udvides bygningsreglementets CO2e-krav, så det pr. 1. juli 2025 også skal omfatte klimapåvirkningerne fra selve byggeprocessen (modul A4 og A5). Byggeprocessen skal forstås som de udledninger, der bl.a. er i relation til transporten af byggematerialer og maskiner til og fra byggepladsen, samt energi- og brændselsforbruget på byggepladsen og materialespild. Fremover skal udledningerne fra byggeprocessen indgå i livscyklusanalysen (LCA-beregningen) for det nybyggeri, der er omfattet af CO2e-kravet. Byggeprocessens udledninger får sin egen, særskilte grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m2/år.
Derudover skal klimaberegningen inkludere overvejelser om, hvad der sker, når bygningens levetid er slut (modul C3 og C4). Her skal der vurderes potentiale for genbrug, genanvendelse eller anden form for nyttiggørelse af materialer og ressourcer, som ellers ville gå til spilde.
Hvem har ansvaret?
Udgangspunktet er, at bygherren har ansvaret for at dokumentere bygningens klimapåvirkning som en del af processen for at opnå ibrugtagningstilladelse. Der er dog nogle undtagelser til denne hovedregel. Det er således muligt, at parterne i kontrakten kan aftale, at ansvaret placeres hos enten rådgiver eller entreprenør.
En anden undtagelse gælder ved totalentreprise, hvor det som udgangspunkt er totalentreprenøren, som bærer ansvaret for dokumentationen af bygningens klimapåvirkning. Her kan det bemærkes, at totalentreprenøren bør stille ekstra krav til både underentreprenører og underleverandører om udlevering af data til brug for LCA.
Uanset hvem ansvaret påhviler, er det en god idé, at den ansvarlige indfører forpligtelser i kontraktgrundlaget om indlevering af materiale til brug for LCA i entrepriseaftalen.
Vigtige holdepunkter
For bygherre er det essentielt at implementere bæredygtighed som en central del af projektet allerede fra en spæd start. Det indebærer tidlig involvering af nøgleaktører og fleksible udbudsstrategier, hvor tilbudsgivere får mulighed for at fremsende bæredygtige løsninger som supplement til deres tilbud. Derudover bør bygherre bruge LCA-beregninger og inddrage risikostyring tilpasset projektets bæredygtighedskrav. Generelt er det vigtigt, at bygherren har et langsigtet perspektiv.
For rådgiver handler det om at udnytte mulighederne i projektets tidlige faser ved at skabe dialog med bygherre, overveje og foreslå alternativer som fx renovering fremfor nybyggeri. Derudover bør rådgiver benytte screeningsværktøjer til vurderinger og ressourcekortlægning, der fremhæver værdien af genbrugsmaterialer.
Entreprenøren kan spille en proaktiv rolle ved at foreslå konkrete tiltag ud over de krav, der måtte være stillet, som bilag i prækvalifikationsansøgningen eller i selve tilbuddet. Hvis bygherren ikke har sat begrænsninger, da bygherren ofte ikke ved præcist, hvilke bæredygtige løsninger der kan gøre en forskel. Tre konkrete tiltag, der fremmer bæredygtigheden hos entreprenøren, er fx energieffektive løsninger og reduktion af elforbrug på byggepladsen, effektiv affaldssortering, som sikrer, at materialer genanvendes og reducerer mængden af affald, der skal deponeres.
Bæredygtighedsklausuler til erhvervslejekontrakter
Et effektivt værktøj for erhvervsudlejer, som ønsker at fremme en mere grøn dagsorden og dermed i højere grad fremtidssikre sine ejendomme, er at inkludere ”grønne klausuler” i erhvervslejekontrakten. På den måde kan udlejer sætte rammerne for sin grønne dagsorden og styrke sin ESG-rapportering gennem konkrete bæredygtighedsforpligtelser.
Hvis din virksomhed er i regnskabsklasse A og B og dermed (for nu) ikke er omfattet af rapporteringskravene i EU-direktivet CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) kan det stadig være en fordel at forholde sig aktivt til den grønne dagsorden og implementere konkrete tiltag. De virksomheder, der er omfattet af kravene, skal rapportere om deres samlede værdikæde, og derfor vil det være en fordel for de virksomheder, der endnu ikke er underlagt rapporteringskrav at kunne vise, at der allerede er taget skridt mod en grønnere drift. Det gør virksomheden mere attraktiv som samarbejdspartner, da den fremstår som en ansvarlig aktør. Derudover åbner ejendomscertificeringer (fx DGNB-certificering) og ESG-tiltag op for mere lukrative finansieringsvilkår.
ESG-tiltag i erhvervslejekontrakter kan fx gøres ved at stille krav til parternes miljømæssige adfærd, forpligte parterne til at udveksle data herom, stille krav om miljøoptimerende udstyr, give mulighed for at inddrage parkeringspladser til el-biler med tilhørende ladestandere, etableresolcelleanlæg, affaldssortering og håndtering heraf mm. Parterne kan i fællesskab ligeledes forpligte sig til fælles rapporteringsstandarder.
Et vigtigt punkt i erhvervslejekontrakter er, at udlejer og lejer laver en aftale om at forpligte sig til at dele information om forbrug af el, vand og varme samt evt. retningslinjer for indsatser/investeringer til at nedbringe forbruget.
Derudover er det som udlejer væsentligt at have lejeforhøjelser (Erhvervslejelovens § 31 og 32) i overvejelserne, når der iværksættes grønne tiltag, som forbedrer ejendommens ESG-profil.
Denne artikel er bragt i den seneste udgave af EDC Poul Erik Bechs magasin InvestorFOKUS. Læs det fulde magasin via linket her.