Lovforslag vedtaget: Nyt 2-årigt loft for huslejestigninger

Regeringen har sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten indgået en politisk aftale om et loft over huslejestigninger på fire procent årligt. Torsdag den 22. september 2022 blev lovforslaget, som ventes at få betydning for 160.000 lejeboliger, vedtaget af Folketinget. Vi gennemgår her de væsentligste punkter.

Torsdag den 22. september vedtog Folketinget et lovforslag, der ændrer i lejeloven og lov om boligforhold. Ændringerne, som træder i kraft allerede den 30. september 2022, indebærer, at private udlejere ikke må hæve huslejen med mere end fire procent årligt, jf. lejelovens § 53, stk. 3, 1. pkt. Lovændringerne kommer også til at gælde for lejereguleringer, der er meddelt de seneste tre måneder.

Ændringerne indebærer yderligere, at udlejer ikke længere er forpligtet til at yde rabatter, som er meddelt eller aftalt med lejeren inden den 30. september 2022, hvis sådanne rabatter har en direkte tilknytning til en lejeregulering efter nettoprisindekset for 2022, jf. lejelovens § 53, stk. 3, 2. pkt. Udlejer er dog fortsat forpligtet til at yde rabatter, der overstiger den lejereduktion det nye huslejeloft vil medføre, jf. lejelovens § 53, stk. 3, 3. pkt.

Der tilføjes i lejeloven den nye bestemmelse § 53 a, hvoraf det følger, at udlejer i visse tilfælde vil have mulighed for at hæve huslejen med mere end fire procent. En sådan huslejestigning kræver dog, at udlejer kan dokumentere rimelige og nødvendige udgiftsstigninger på over fire procent, jf. lejelovens § 53 a, stk. 1. Denne stigning vil dog aldrig kunne overstige den lejeforhøjelse, som en regulering efter nettoprisindekset ville have medført.

En huslejestigning på over fire procent vil skulle varsles for lejeren med en opgørelse over ejendommens udgifter, og anfægter lejeren huslejestigningen, skal spørgsmålet afgøres af huslejenævnet, inden huslejestigningen kan effektueres, jf. lejeloven § 53 a, stk. 2-6.

De vedtagne ændringer i lejeloven og lov om boligforhold ventes at få betydning for 160.000 lejeboliger. Lovforslagets bemærkninger angiver et forventet tab i huslejeindtægter for udlejere på 6.000-7.000 kr. årligt per lejebolig. Huslejeloftet forventes i alt at udgøre et samlet tab af huslejeindtægter på 2,7 mia. kr.

Ejendomsbranchen forventer, at lovændringen kan få betydning for værdien af udlejningsejendomme, samt føre til at investeringerne i fast ejendom og nybyggeri vil blive mindre, da lovindgrebet skaber uro omkring det private udlejningsmarked i Danmark, hvor Danmark normalt er kendt som et sikkert og forudsigeligt marked at investere i.

Kan der være tale om ekspropriation?

Det er i forbindelse med aftalens vedtagelse også blevet diskuteret, hvorvidt huslejeloftet kan betragtes som ekspropriation, som udlejerne ville skulle kompenseres for. Justitsministeriet har i et notat vurderet, at indgrebet formentligt ikke vil kunne betragtes som ekspropriation, men det kan ikke udelukkes. Kritikere af forslaget har udtrykt bekymring for, at huslejeloftet vil medføre en lang række krav om udbetaling af kompensation fra udlejere med henvisning til, at der retteligt har været tale om ekspropriation.

Justitsministeriet har i dets vurdering af den ekspropriative karakter af huslejeloftet lagt vægt på, at der er taget forbehold for, at huslejen i visse tilfælde vil kunne stige mere end fire procent, hvis udlejer kan dokumentere en omkostningsstigning, der overstiger fire procent. Dermed vurderes det, at der kun i sjældne tilfælde vil være tale om egentlig ekspropriation.

Mazanti-Andersen følger udviklingen tæt, og vi opdaterer løbende med nyt på området. Ved spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte: