Mazanti-Andersen bistår H.J. Hansen Vin med købet af aktiemajoriteten i Theis Vine
H.J. Hansen Vin, der er en af landets største familieejede vinvirksomheder, har netop indgået aftale om opkøb af aktiemajoriteten i vinfirmaet Theis Vine. H.J. Hansen Vin og Theis Vine fortsætter som selvstændige brands med fælles direktion, og opkøbet betyder, at de tilsammen vil udgøre en af Danmarks største vinhandlere.
H.J. Hansen Vin blev grundlagt i 1829 og har primært sin styrke i Vestdanmark med vinhandlerkæden Vinspecialisten, ligesom virksomheden leverer til restaurations- og hotelbranchen og erhvervslivet generelt. Vinvirksomheden har ligeledes fire flagship stores beliggende i Odense, København og Aarhus.
Theis Vine er anerkendt som et udpræget high-end brand i vinbranchen, og er primært aktive i Østdanmark og Sverige. Virksomheden har egen import af vine fra nogle af verdens førende vinproducenter, som distribueres til de bedste restauranter i Danmark og Sverige, ligesom Theis Vine er særligt stærke inden for e-commerce.
Mazanti Transactions har bistået H.J. Hansen Vin i forbindelse med transaktionen.