090720-Mazanti-Odense-faciliteter-037 egen red..jpg
16/04/2024

Mazanti-Andersen rådgiver Fonden SEF i etableringen af nyt skov- og naturområde på Sydfyn 

Mazanti-Andersen har rådgivet den sydfynske energikoncern SEF i forbindelse med en forestående etablering af et nyt skov- og biodiversitetsområde i Tved. Mazanti har bistået i forbindelse med erhvervelsen af den 91 hektar store grund, herunder ejendom, samt med stiftelse og strukturering af selskabet SEF Natur Aps, som er en del af SEF koncernen med Fonden SEF som moderselskab.

Fonden SEF har i efteråret vedtaget en ambitiøs bæredygtighedspolitik, som blandt andet indeholder det initiativ om skovrejsning og biodiversitetsområde, der nu bliver en realitet.

Fonden SEF overtager matriklen i Tved den 1. januar 2025. Etableringen af det 35 hektar store skov- og biodiversitetsområdesker i tæt samarbejde med HedeDanmark, der også har været med til at screene og udpege området i det sydfynske. Derudover er ønsket at skabe en proces, hvor naboer, lokalbefolkning og eksperter inden for dyre- og planteliv er med til at præge, hvordan SEF skov- og naturområde kommer til at se ud.

SEF er en energikoncern med mange aktiviteter, der leverer løsninger inden for et bredt område af energi, varme og kommunikation. SEF leverer også viden og rådgivning om såvel deres kerneydelser som det omkringliggende samfund, klima og FN´s Verdensmål.

Læs mere om projektet her.