Mazanti bistår True Energy ApS med investering fra RGT Holding A/S
Mazanti Transactions har bistået True Energy ApS i forbindelse med en investering fra RGT Holding A/S, som er ejet af GEV, RAH og Thy-Mors Energi.
True Energy ApS er stiftet i 2018 og tilbyder løsninger til opladning af elbiler og balancering af elnettet. Virksomheden har udviklet en App, der sikrer automatisk forbrug, når strømmen er billigst og mest klimavenlig. Forskydning af forbrug og balancering af elnettet er nogle af de største udfordringer i forhold til de økonomiske konsekvenser af den grønne omstilling, og netop dette har været en af de afgørende faktorer for GEV, RAH og Thy-Mors Energi i forbindelse med deres investering i True Energy.
RGT Holding A/S indgår nu som medejer af True Energy ApS, og René Heiselberg Gier indtræder som medlem af bestyrelsen i True Energy ApS på vegne af RGT Holding A/S. Gennem kapitaludvidelsen og den nu direkte adgang til viden om elnettet styrker True Energy ApS mulighederne for at indgå i balanceringen af elnettet.
Du kan læse mere om transaktionen her.