Ny podcastserie: Forsikrings- og erstatningsret med Wiisbye og Torp
Partner Rasmus Paus Torp har i selskab med advokat Michael S. Wiisbye optaget podcastserien ”Forsikrings- og erstatningsret med Wiisbye og Torp” hos Juralyt.
Temaet i første episode er medsikring af entreprenører efter AB reglerne - et emne der er teknisk og svært, og som giver anledning til mange tvister. I episoden diskuterer de to domme fra Vestre Landsret – en om produktansvar for defekt el og en anden om et forsikringsselskabs indtræden i en forsikringstagers køberetlige mangelskrav samt en spritny dom fra Østre Landsret om en engangsgrill, der forårsager brand.
Du kan gratis lytte til første episode på Spotify eller via linket her. Hvis du vil lytte til de efterfølgende episoder, skal du tilmelde dig podcasten på www.juralyt.dk.
Podcasten er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet som efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige og giver seks kursuspoint.